Moskusand

Som de første dyr vi har fået på gården blev det ænder. Vi fik lavet et fint lille andehus, det var nemt og hurtigt og fandt nogle moskusænder i området. Da vi så dem blev vi hurtigt klar over at vores fine andehus nok var lille. Hold da op sådan en moskusand er stor.

Vi fik hurtigt tømt en del af brændeskuret så de kunne gå mere plads. Vi håber at der kommer ællinger så vi til jul kan slagte et par af dem. Vi har dog erfaret af “kongen” (som andrikken er døbt) har svært ved at få sig vendt rigtigt når den vigtige seance skal foregå, og vi har heller ikke set skyggen af æg endnu.